Ferie og Sygdom

Forside » Ferie og Sygdom

Ferie

Vi har 5 ugers ferie om året, og 5 feriefridage.

Da man som dagpleje har mange timer (op til 48 timer om ugen) har vi også muligheden for at have 4 ekstra fridage om året, hvor kommunale har 8 ekstra fridage.

Ferie planlægger vi i god tid i forvejen, og de vil NÆSTEN altid ligge i skolernes ferie.

Ferie 2020

Vi starter op igen den 6 Januar.
Vinterferie uge 8.
Lukket i påskeferien 6-7-8 april til og med 12. april.
Lukket dagen efter Kristihimmelfart 22 maj.
Lukket Fredag den 5 juni. (grundlovsdag)
Sommerferie uge 28-29-30.
Efterårsferie uge 42. Husk vi lukker kl. 12:30 fredag inden efterårsferien uge 41.
Juleafslutning fredag den 18. december fra kl. 14:30 (Vi starter op igen d. 4. januar).
Lukket alle weekender og helligdage.

Sygdom

Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger for sygdom.

Husk dette:

Ved sygdom giver i besked hurtigst muligt.

Barnet er for sygt til at komme i dagpleje hvis han/hun ikke kan deltage i den normale hverdag med spise og lege ude som inde.

Barnet er for sygt til at komme i dagpleje ved sygdomme som ex. øjenbetændelse, diarre og opkast.

Får dit barn lus, skal han/hun have behandling inden der kan mødes op i dagpleje igen.

Ved skoldkopper må barnet komme igen når han/hun er feberfri og der er sår på alle vablerne. (Vær dog opmærksom på at der kan komme nogle nye vabler i op til 6 dage efter).

Ved børnesår må barnet komme igen når der ikke kommer flere sår, og de sår der er skal skorperne være faldet af.

Ved diarre må barnet komme igen når der er gået 24 timer fra der er normal afføring igen.

Ved opkast må barnet møde i dagpleje igen efter 24 timer fra sidste opkast, hvis barnet er friskt igen og klar til at indgå i hverdagen.

Ved øjenbetændelse skal barnet være i behandling mindst 24 timer inden de kommer i dagpleje igen, men helt 48 timer. Er det nødvendigt med en podning for at fastlægge om det er den smidtsomme øjenbetændelse skal barnet blive hjemme til der er svar på denne.

Dette er altsammen nødvendigt for at vi undgår at børnene smitter hindanden i ring, som i sidste ende giver mange flere sygedage; både til børn, forældre og dagplejere. Bliver vi syge, skriver eller ringer vi så hurtigt som muligt og giver besked, så der er mulighed for at finde anden pasning. Vi melder os rask igen senest kl. 20:00 dagen før vi kan modtage børn igen. Der er ingen gæstedagpleje i privat pasning.

Retningslinjer for sygdom

Syge børn hører ikke hjemme i daginstitution. De får ikke det optimale udbytte af dagen og vi har ikke ressourcer til at give barnet den ekstra pasning og omsorg et sygt barn har krav på.

Derudover skal vi være opmærksomme på at begrænse smittefarer, både for de øvrige børns skyld, men i lige så høj grad for medarbejdernes skyld.

Vi følger til enhver tid Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til smitsomme sygdomme og i alle andre tilfælde følger vi reglen om, at barnet skal være i stand til at følge en normal hverdag, uden at kræve særlig pasning.

Sundhedsstyrelsen har udgivet “Smitsomme sygdomme hos børn og unge – Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.”

Nedenfor er der et uddrag fra denne, men hele vejledningen kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller vi dette link: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/~/media/218F8342350D401680A5F35EF5FCCAB5.ashx

Hvornår må et barn komme i institution?

En hovedregel er, at syge børn og medarbejdere ikke må komme i institutionen, og at et barn med en smitsom sygdom først må komme igen, når det ikke længere smitter.

Barnet skal være rask og kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig pasning.

Der er dog undtagelser fra hovedreglen, og definationen af henholdsvis “rask” og “syg” er ikke altid så enkel.

Fremmøde trods smitterisiko

Ved visse sygdomme må barnet gerne komme, selv om der kan være en vis smitterisiko, forudsat at barnet er rask. Det gælder fx. for lussingesyge, hånd-, fod-, mundsyge, forkølelsessår, vandvorter m.m. Disse sygdomme forløber mildt, og barnet er ofte ikke særligt påvirket. Desuden kan der være raske smittebærere, så smittespredning ikke kan forhindres ved at holde børn med synlige tegn på sygdommen hjemme. I andre tilfælde må barnet komme “når behandling er iværksat”, også hvis der er tale om et behandlingsforløb der strækker sig over længere tid. Det gælder fx. ved lus og fnat.

Er barnet rask eller syg?

Det kan specielt for børns vedkommende af og til være svært at afgøre, om de er syge eller raske, og ofte må man foretage et skøn.

Barnet er rask når det er feberfrit og almentilstanden er upåvirket. Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter som det plejer, uden at kræve særlig omsorg og pasning. Barnet skal fx. kunne lege ude og tage med på udflugt.

Hvis et barn kommer i institution uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at få komplikationer til sygdommen, eller pådrage sig en anden sygdom. Det kan derfor være en god ide at lade barnet blive hjemme i mindst 1 dag, efter at det er blevet feberfrit.

Barnet er syg, hvis almentilstanden er påvirket, hvis det har feber, eller hvis der er tegn på specifikke sygdomme.

Liste over de mest udbredte smitsomme sygdomme, vejledning om smitte, samt om barnet kan komme i institution:

Sygdom	Inkubationstid	Smitter fra	Smitter til	Komme i institution
Bakteriel halsbetændelse	1 – 3 døgn	Barnet er smittet	Der er givet penicillin i 2 dage	Efter 2 dages penicillinbehandling, såfremt barnet er rask og feberfri
Bylder	Få dage	Bylden begynder at væske	Bylden er tørret ind	Når bylden er tørret ind
Børneorm	2 -6 uger	2 uger efter smitte	Behandling er iværksat	Ingen begrænsninger
Børnesår	Få dage	Sårene begynder at væske	Sårene er tørret ind og skorperne er faldet af	Når sårene er tørre og skorperne er faldet af
Diaré og opkastning	Oftest et par dage	Diarreens udbrud	Afføringen er normaliseret. Dog særlige forhold i tilfælde af Roskildesyge, VTEC og Shigella	Diaré: Når barnet er rask og afføringen er normaliseret. Roskildesyge: Der anbefales yderligere 2 dage hjemme, efter at diaré og opkast er ophørt.
Fnat	4 uger hos ikke tidligere smittede	Kort efter smittetidspunkt	Behandling er iværksat	Når behandling er iværksat
Forkølelse og virushalsbetændelse	1 – 7 dage	1 døgn inden udbrud	5 døgn efter udbrud	Når barnet er rask og der ikke er pasningsproblemer
Forkølelsessår (herpes)	2 – 12 dage	Dannelse af blærer	Blærer er tørret ind	Ingen begrænsning, medmindre der er infektion i såret
Fåresyge	2 – 3 uger	5 dage efter barnet er smittet eller 7 dage inden symptomerne er begyndt	5 dage efter sygdomsudbrud	Når barnet er rask, og kirtelhævelsen er på retur
Hånd, fod og mundsyge	5 – 7 dage	Udbrud af sygdommen	Udbrud er på retur	Når barnet er rask
Influenza	1 – 4 dage	1 døgn inden udbrud	Barnet er rask	Når barnet er rask
Kighoste	7 – 10 dage	7 – 10 dage efter barnet er smittet, eller fra forkølelsessymptomerne er begyndt	6 uger efter de typiske hosteanfald er begyndt	Når hosteanfald ikke længere giver anledning til pasningsproblemer
Kyssesyge	4 – 7 uger	Udbrud af sygdommen	Barnet er rask	Når barnet er rask
Lus		Smittetidspunkt	Ingen levende lus	Når behandling er iværksat
Lussingesyge (Den 5. børnesygdom)	Ca. 2 uger	En uge før udslættets udbrud	Udslættet er brudt ud	Når barnet er rask
Mæslinger	10 dage	7 dage efter barnet er smittet	Indtil 4 dage efter udbrud af udslæt	Når barnet er rask
Røde hunde	2 – 3 uger	1 uge efter barnet er smittet, eller 14 dage før udslættets udbrud	Indtil 5 dage efter udbrud af udslæt	Når barnet er rask
Skoldkopper	2 – 3 uger	7 dage efter udslæt, eller 3 døgn før udslættets frembrud	5 dage efter udslættets frembrud, eller indtil der ikke er fremkommet nye blærer i 2 dage, og blærer er tørret ind	Når alle skorperne er tørret ind, er smittefaren overstået
Øjenbetændelse	1 – 3 døgn	Svær form for øjenbetændelse smitter fra symptomerne opstår	Svær form for øjenbetændelse smitter indtil der er givet behandling i mindst 2 døgn	Efter mindst 2 døgns behandling, og symptomerne er forsvundet